Udvælgelse af kalabriske ordsprog, ordsprog og formsprog, der er mest brugt i Calabria, herunder oversættelse til italiensk, som vidnesbyrd om folks visdom.
Kalabriske udtryk
- Cu vaci cu zoppu, halthed. (De, der går med den lamme lærer at halte)
- Cunfidenza er skytshelten. (For meget selvtillid er resultatet af dårlig uddannelse)
- Hvem der går til ru mulinu, hvis han lærer det. (De, der går på møllen, får mel)
- Hvis du ikke handler, så går Ca Lantern på udkig efter problemer. (Hvem ikke gør sin forretning, med lanternen leder efter problemer)
- Sulu, der laver sbagghja (Kun dem, der gør ting, risikerer at få problemer)
- Chiù allisciu u gattu, chiù arrizza u pilu. (Jo bedre du behandler en person, jo mere drejer de sig mod dig)
- Spagnati du riccu mpovirutu og du poviru arriccutu. (Stol aldrig på de fattige rige og de fattige beriget)
- For kød supra ser uossu bella ud. (Kødet over den smukke knogle ser ud)
- Hvem der kommer sent, bliver malu. (Hvem ankommer sent, forbliver dårligt)
- Criscianu årene og criscianu lidelserne (Årene stiger og sygdommene stiger)
Anbefalet aflæsning- Hebraiske ordsprog: ordsprog og udtryk
- Eskimo-ordsprog: ordsprog og udtryk
- Rumænske ordsprog: ordsprog og udtryk
- Ordsprog om lykke: populære ordsprog
- Kalabriske ordsprog: ordsprog og udtryk
- Hvem der elsker dig får dig til at græde, hvem der elsker dig får dig til at grine. (Hvem elsker dig får dig til at græde, hvem der elsker dig får dig til at grine)
- Megghju aviri a chi fari cu centu briganti, ca cu nu stortu gnuranti. (Det er bedre at beskæftige sig med hundrede brigander snarere end et, men dumt)
- De matina vand er medicin. (Om morgenen er vand medicin)
- Hvem der står foran dig eller horn dig. (Hvem er inde i dit hus eller horn eller tager noget væk fra dig)
- Habitu 'un fa monacu og chirica' un fa prievite. (Kjolen gør ikke munken, og den gejstlige gør ikke en præst)
- Fimmana senz 'arduri er comu rosa uden hiavru. (Kvinde uden varme er som lyserød uden lugt)
- Chiru chi fazzu eu, facia u ciucciu meu. (Hvad jeg gør, gør min røv)
- Diu lukker døren og kidnapper vinduet. (Gud lukker en dør og åbner et vindue)
- Chirica 'un fa monacu (Kjolen gør ikke munken)
Calabrian ordsprog
- Ah chimmu sprød dig i husgræsset. (Må græsset vokse inde i dit hus!)
- Hvem pocu tene, caru ‘u tene. (De, der har lidt, er meget opmærksomme på, hvad de har)
- Cu hoe mbivi til vand, cu futti mbivi til gutti. (De, der arbejder, drikker vand, mens de, der stjæler, drikker vin)
- Den agiallu intra a caggia synger ikke altid for kærlighed, men for stråle. (Fuglen i et bur synger ikke altid af kærlighed, men af vrede)
- De, der deler, hvis de gør det, 'u lupu vil spise sig selv. (Hvem får er lavet, ulven spiser det)
- Vand passerede 'en møllesten. (Tidligere vand slibes ikke mølle)
- Cu pucu, du bor, og på grund af at du dør. (Med lidt lever du og med intet dør du)
- Chine holder bøger, holder læber. (Hvem der ejer (læser) bøger, kan tale)
- Vand, fuacu og brød 'un se neganu mancu a ri cani. (Vand, ild og brød nægtes ikke engang for hunde)
- Chini chianta patati, pluk kartofler. (Hvem planter kartofler, samler kartofler)
- Cu venner og familie ingen cattari og ingen vindiri nenti. (Med venner og familie må du ikke købe eller sælge noget)
- Få en stinkende inchie. (Dug fylder ikke brønden)
- Chine har helbred har dinarer. (Hvem er sund, er rig)
- Agiallu va duve truva granu. (Fuglen går, hvor hveden findes)
- Chine campa sperannu, affrittu mere. (Hvem lever af håb, desperat dør)
- Dulure de mole, dulure de core. (Tandpine er som hjertesorg; stærk og langvarig)
- Chine tene robba, har parianti. (Hvem ejer, har slægtninge)
- I jumi cittau a ji a piscà. (Gå ikke på fiskeri ved den stille flod)
- Canjanu i sonaturi, men 'til musik er altid' for sig selv. (Spillerne skifter, men musikken er altid den samme)
Kalabriske ordsprog
- Amara chira casa cu l'erva a ru scalune. (Trist huset med græsset på trin)
- Godt gift, uden kvinde og kanata. (Enhver, der hverken har svigermor eller svigerinde, indgår et godt ægteskab)
- Amaru cu u porcu no 'mmazza, til deres bjælker angriber det ikke metthed. (Bitter er en der ikke dræber grisen, fordi pølser ikke hænger fra bjælkerne)
- Behov, formodende. (Hvem har brug for, ingen skrupler at spørge)
- Amaru u picciulu der fraflytter ncio’randa (Amaro den lille der går ud i det store)
- Smuk og grim, ihjel 'ngliutta (Smuk og grim, døden sluger dem)
- Amaru a chini mora. (Amara er skæbnen for dem, der dør)
- I Santu Martinu si iaprunu kaster jeg og prøv lu vinu. (I San martino åbnes tønderne, og vinen smages)
- En zirra d’a sira stipala per ra matina. (Aftenens vrede holder det om morgenen)
- Amaru, der skal give, og hvem der skal have. (Ulykkelig er, hvem der skal give, og hvem der skal have)
- En vurpe quannu 'en drue junge siger, at den er bitter. (Ræven, når han ikke kan tage druerne, siger at han er umoden)
- Dassa stari lu hunde, der sover. (Drille ikke den sovende hund)
- I vogghia mu ndi laver du krøller og cannola, ca svante chè de marmuru sved ikke. (Du vil lave krøller og cannoli, helgenen, der er lavet af marmor, sved ikke)
- Med et ord er det chilla ca 'hvis det står. (Det bedste ord er det ufortalte)
- At have napa på ra capu. (At have en bi i hovedet)
- Amicu de 'u bon tiempu, hvis det ændrer sig på grund af det. (Ven af godt vejr, skift efter vinden)
- En strata longa rumpe 'u carru (Den lange vej bryder vognen)
- En ru cavallu jestimatu light ru pilu. (Hesten, der modtager forbandelser, skinner pelsen)
- Husk først, hvem du siger, og derefter til hvem du siger selv. (Tænk først på, hvem der taler til dig, og så hvad han fortæller dig)
