Udvælgelse af Marche-ordsprog, ordsprog og formsprog, der er mest brugt i Marche, herunder oversættelse til italiensk, som et vidnesbyrd om folks visdom.
Marches 'idiome
- Sci nasci purittu, døde også straccu. (Hvis du er født fattig, dør du også træt)
- Lassa vil tage moje væk. (Lad det være i fred, han fik sin kone fjernet)
- Quanno vil tale dem her, sandheden vil lukke hende for. (Når penge taler, er sandheden tavse)
- Bordei s'arfànn d'pezza. (Børn kompenserer for et stykke)
- Mine tænder er mere tandlæge end jeg er. (Tandlægen spiser mere med mine tænder end jeg gør)
- Da værten er døren, er det et tegn på, at vin er trist. (Når kroejer står ved døren er det et tegn på, at hans vin er dårlig)
- Et cojó derhjemme kender mere end hundrede kendt på casa d'ardri. (En nar i sit hus ved mere end hundrede saputelli i andres hus)
- Cassa da mortu, vestitu, der ikke foldes. (Den døde bryst er den eneste kjole, der ikke krøller)
- Bedre stinker 'de vi' end hellig djo. (Bedre at lugte af vin end af hellig olie)
- For mange haner på kanton, ikke hvis det nogensinde er jornu. (For mange hane til at synge, der er aldrig en dag)
Anbefalet aflæsning- Hebraiske ordsprog: ordsprog og udtryk
- Eskimo-ordsprog: ordsprog og udtryk
- Rumænske ordsprog: ordsprog og udtryk
- Ordsprog om lykke: populære ordsprog
- Kalabriske ordsprog: ordsprog og udtryk
- Det onde tager ikke mango til cà. (Ondskab ønsker heller ikke hunde)
- Quanno trona og lu monde d'Angona, pija li bovi og laôra. (Når det tordner på bjergene i Ancona, tager okserne og arbejder)
- El Signore manna er kold efter tøjet. (Herren tester hver efter hans evne)
- Po tené lo gra det spica? Han fyldte den jende, som han ikke sagde. (Kan du forhindre hvede i at gøre ørerne? Så folk kan tale)
- Kvinden og ilden skal kildes 'gni little. (Kvinden og ilden skal drilles ofte)
- Et stykke kur her, et stykke kur lepro. (En smule hunden løber, en lille smule haren løber)
- El zzumàru carégia el vì e béve l'aqua. (Æselet bærer vin og drikker vand)
- Sølige Joendu gør tribbuleret alderdom. (Rodet ungdom, urolig alderdom)
- Der skades ingen skade, fordi det er en synd. Nonne klarer sig godt, fordi den er beskidt. (Skad dig ikke, fordi det er en synd. Gør ikke godt, fordi det er spildt)
- Hvem, der betaler sent på forhånd, er gal eller for sen. (Hvem betaler tidligt eller er gal eller ophøjet)
Fortællinger om marsk
- Hvem magna og ikke inviterer, hvis du gnider noget molica. (Den, der spiser og ikke inviterer, kan kvæle på hver krummer)
- Varbieren gør dig fleece, den gør dig guappo, femmena gør dig dum. (Frisøren gør dig smuk, vinen gør dig guappo, kvinden gør dig dum)
- Sci nasci purittu te ricchi ricchi, Sci nasci stupetu ikke derefter helbredet. (Hvis du er født fattig, kan du blive rig, men hvis du er født dum, kan du ikke helbrede)
- De unge går i grupper, de voksne parvis, de gamle er alene. (Unge mennesker går i grupper, voksne parvis, gamle mennesker er alene)
- Misundelse af tvetydighed er 'l pègiu nemìgu. (Misunden ved en ven er den værste fjende)
- Hvis han falder 'sir, er han snappet, hvis han falder' poretto adè 'fuld. (Hvis en herre falder, betyder det, at han er gliddet, hvis en fattig mand falder, betyder han, at han er beruset)
- Livet er som en løg: jo mere du blæser gennem det, desto mere gør det dig syg. (Livet er som en løg: jo længere det bliver, jo mere får det dig til at græde)
- Du har dit hoved til at dele 'recchien. (Du har kun dit hoved til at dele dine ører)
- Fiji ciuchi, problemer ciuchi, stor fiji, store problemer, blød fiji fordoblet problemer. (Små børn små problemer, store børn store problemer, gifte børn fordoblet problemer)
- Le cerque ikke melange. (Oaks laver ikke appelsiner)
- Hvem har tand, 'en c'ha' l pan; der har ‘l sacc’, ‘en c’ha‘ l gran. (Hvem har tænder, har ikke brød; hvem der har sæk, ikke har hvede)
- Sème alle 'na mennesker, men nën sèmë alle' na mende. (Vi er alle de samme mennesker, men vi er ikke alle de samme sind)
- Der er tre: der har intet, lu papa, lu rre. (Der er tre mobbere: dem, der ikke har noget, paven, kongen)
- På 'Jeg frigør tyven lidt' sagsøger den berøvede ham. (I denne barske verden kan tyven sagsøge den frarøvede)
- Manden tra du dame spiller den del af salamien !. (Manden mellem to damer spiller den del af salamien)
- Kærlighed er den hårdeste af sygdomme, den varer fra ti til halvfems år. (Kærlighed er mere vedholdende end lidelser, den kan vare fra ti til halvfems år)
- Chi pija moje, pija guai chi ne 'den pija ingen je manga nogensinde. (De, der tager koner, får problemer, men også dem, der ikke tager det, der er masser af problemer)
- Til dem joeni, hvis 'mbara fra gammel tid. (For at være ung lærer du fra gammelt af)
- Kvinden viser årene før morgenmaden, manden efter middagen. (Kvinden viser årene før morgenmaden, manden efter middagen)
- Le bott del vin bon og omm brèvi fnischn perst. (Tønder med god vin og gode mænd slutter snart)
Marche Ordsprog
- Li fiji villitti, hvis du binder dem. (Smukke børn fødes i fattige familier)
- Quadrini og santidà: dem, der har det, siger det, dem, der siger det, har det ikke. (Penge og hellighed: den, der har det, siger det ikke, den, der siger, at han har det, har det ikke)
- Lo vi foretager tre træk: jò la panza, på hovedet, mellem kosse. (Vin går tre steder: i maven, på hovedet og mellem lårene)
- Beskedenhed er rammerne for talent. (Beskedenhed er en vanes talent)
- Jeg quadrì manna vandet opad. (Pengene får vandet til at gå opad)
- Den, der mister tid, hælder det der jo havet. (De, der spilder tid, hælder vin i havet)
- 'Hvert år i historien, tusind skam og' herlighed. (Hvert hundrede års historie, tusind skam og en herlighed)
- Hvis du gifter dig, klokker en kvinde dig med en vagtpost. (Hvis du gifter dig med en smuk kvinde, skal du være vagtpost)
- Det er et født fertilitet, som ingen figucchi de re. (Det er bedre at være heldig end at være barn af kongen)
- Lu primu vicchiere tjener til tørst, lu sicunnu til glæde, lu terzu til glæde, lu quartu til 'mpriacasse. (Det første glas vin, der slukker din tørst, det andet af glæde, det tredje af fornøjelse, det fjerde for at blive beruset)
- Det er mere værd i et hus og en condendo-kerne end en bygning fuld af vèndo. (Et hus og et lykkeligt hjerte er mere værd end et palads fuldt af vind)
- Frustrerede præster, udsatte friser, bevæbnede venner og opvarmede cavaos var ikke godt. (Rystede præster, udsatte friser, forsonede venner og opvarmede kål er aldrig gode)
- Du blev lidt mere, det bliver en pasha, så meget du stinker sembre de carzolà. (Du kan blive rig, blive en person i syne, men du lugter altid som en skomager)
- At kalde nun zze sbùgia a còrnu. (Chatter ikke afslører problemerne)
- Den, der ikke vil bære tøjet, vil ikke gå glip af en kristen vinge. (Hvem ikke elsker dyr, elsker ikke også mennesker)
- Du vil aldrig blive elsket, hvis du kun griser. (Du vil aldrig blive elsket, hvis du kun tænker på dig selv)
- Hvis han ved, om han er født, men ikke, hvis han ved, om han er mere. (Vi ved, hvordan vi er født, men vi ved ikke, hvordan det vil ende)
- Aecce sembre da fa 'adè' n sec pe 'ældes ikke. (Det er altid en hemmelighed at ikke skulle ældes)
- Quanno siger dårligt, du tygger også fårene. (Når det går galt, bider fårene dig også)
