Hvad betyder Karma, oprindelsen af udtrykket og religiøs betydning i de forskellige østlige religioner.
Definition af Karma
Man hører ofte ordet Karma, et ord, der stammer fra et gammelt indisk sprog, sanskrit, som i de senere år også har bredt sig bredt blandt vestlige befolkninger.
Bogstaveligt talt har udtrykket karma betydningen af handling, beregnet som en handling, der skal udføres, en opgave, der skal udføres eller en forpligtelse til at gøre noget.
I en gammel samling af hellige tekster skrevet på sancritasprog, se, antager udtrykket Karma den videre betydning af en religiøs handling eller ritual.
Ved religiøs tanke og i Indiens filosofi indikerer denne måde at udtrykke sig på en handling, der sigter mod at nå et forudbestemt mål, udtænkt som en praktisk udvikling af årsag-virkningsprincippet, eller genereringen af noget, der følger af en konkret handling.
Med denne betydning udgør Karma en af de vigtigste søjler i forskellige østlige religioner, herunder hinduisme, buddhisme og jainisme, i tæt korrelation med princippet om reinkarnation.
Det er ikke ualmindeligt, at ordet Karma er forbundet med en forestilling om livet centreret om fratræden, at alt sker ved fatalisme.
I buddhistisk religion har begrebet Karma en tendens til optimisme, da dette udtryk ifølge dets læresætningsregler omfatter betydningen af en handling, der er beregnet til et valg snarere end som ren fatalisme for at påvirke fremtiden for dem, der udøver den.
Der er dog mange, der tror, at Karma repræsenterer et resultat, der ikke kan ændres af mennesker.
For buddhismen vil gode gerninger føre til det gode, mens dårlige gerninger vil føre ubådeligt til det onde.
Denne måde at undfange Karma gør derfor mennesket fuldt ansvarligt for sine handlinger og beslutninger.
